Parkering er i stigende grad en mangelvare i byerne og omkring større indkøbscentre, og mange bilister er villige til at betale for en let tilgængelig og ikke mindst sikker parkeringsplads.
Har du en række parkeringspladser, hvor bilister frit kan parkere uden at betale nogen form for afgift, så er det måske nu, du skal overveje, om det kunne være en idé at gøre parkeringspladsen til betalingsparkering. KbhPark tager sig af alt det praktiske i forbindelse med etablering og drift, ligesom vi yder en professionel parkeringskontrol med fokus på høj service – og det er omkostningsfrit for dig.
Kvier du dig ved tanken om at kræve penge af parkanterne, så er der mange forskellige løsningsmodeller. Du kan for eksempel have X antal timers gratis parkering, hvorefter det koster en afgift at holde på pladsen. Eller du kan nøjes med at opkræve betaling i de perioder på dagen, hvor parkeringsarealet er mest belastet. Det er dig, der bestemmer, men vi rådgiver dig gerne, hvis du er i tvivl.
Fordele ved betalingsparkering
Der er mange fordele ved betalingsparkering, og vi sørger for, at du får det maksimale udbytte af dit parkeringsanlæg. Til glæde for både dig, bilisterne og kunderne i din forretning.
Et udpluk af fordelene er:
- Du får en direkte indtægt på parkeringsanlægget.
- Du får en hurtigere udskiftning af biler og dermed optimerer du kundestrømmen.
- Du får bedre plads til bilister, der er relevante kunder.
- Du kommer uvedkommende parkering til livs.
- Du undgår langtidsparkering.
Vores parkeringsvagter er alle uddannet til at håndtere de situationer, der kan opstå i en parkeringssituation, og vi er altid opmærksomme på at yde en høj service overfor parkanterne.
Som en ekstra bonus nedsætter tilstedeværelsen af uniformerede vagter risikoen for hærværk og tyveri, ligesom den kontinuerlige patruljering skaber ro og tryghed i området.
Fleksibelt betalingssystem
Hos KbhPark tilbyder vi kundetilpassede betalingssystemer, der gør det nemt og bekvemt for bilisterne, men som også optimerer indtjeningen på bedste vis. Fx mobilbetalingsparkering og traditionelle betalingsautomater eller en kombination af de to.
Mobilparkeringsordningen henvender sig til dig, der har centrale parkeringsfaciliteter, som ikke benyttes fuldt ud – og selv meget få parkeringspladser kan give en indtægt i denne sammenhæng. Det kan være, at du er butiksindehaver, at ejerforeningen har overskydende parkeringspladser, at du har midlertidige parkeringspladser på en ikke udnyttet byggegrund eller noget helt fjerde.
Den traditionelle betalingsautomat bruges på større parkeringsarealer og kan etableres i kombination med mobilparkering, hvis du ønsker et fleksibelt parkeringssystem, der taler til alle parkanter.
Gratis, uforpligtende og effektivt
Parkeringskontrol hos KbhPark er gratis og uforpligtende for dig. Vi opsætter skilte og betalingsautomater, ligesom vi udfører service, vedligehold og kontrol med parkeringsarealet. Samtidig kan du opsige aftalen med kort varsel, hvis du ønsker det, da vi mener, at et godt samarbejde udspringer af gensidig tillid og ikke af bindende kontrakter.
Du har fuld indflydelse på parkeringsrestriktionerne, ligesom du får tilknyttet en kontaktperson, du altid kan ringe op, hvis der opstår problemer. På den måde får du en fleksibel og effektiv parkeringsservice, der giver dig en kontinuerlig indtjening.