Parkeringskontrol ved bolig og erhverv

+45 70 209 204 kontakt@kbhpark.dk

Parkeringskontrol – skaber overskuelighed!

Parkeringskontrol – Det er i den grad et tilbagevendende irritationsmoment, når man ikke kan finde en ledig parkeringsplads i nærheden af sin bolig eller sin arbejdsplads. Særligt hvis pladserne er optaget af parkanter, der ikke har et ærinde i de respektive ejendomme.

Manglende respekt for boligejendommes og virksomheders parkeringsareal fører til, at uvedkommende uden konsekvens kan parkere på et givent areal. På den måde fratager de ejendommens egentlige brugere en parkeringsplads i nærheden af deres destination – medmindre der selvfølgelig foreligger en aftale om parkeringskontrol. Og det er her, KbhPark kommer ind i billedet.

Vi tilbyder at håndhæve parkeringsrestriktionerne på jeres parkeringspladser, så uvedkommende og generende parkering ikke finder sted. Har I endnu ikke udviklet betingelserne for brug af parkeringsarealet, så hjælper vi gerne med gode råd og vejledning.

 

Fleksible løsninger til boligejendomme

Hos KbhPark har vi udviklet en række fleksible parkeringsløsninger, der kan tilpasses både boligorganisationer og andels- og ejerboligforeninger.

En løsning kan være at udstede faste parkeringstilladelser til beboerne i kombination med enten gæstekort eller påbud om indstilling af p-skiven – eller begge dele. Det kan gøres på traditionel vis, hvor både beboernes og gæsternes tilladelser skal være synlige i forruden eller det kan gøres ved hjælp af en elektronisk løsning, hvor beboerne registreres digitalt, så de ikke behøver en fysisk tilladelse. Mulighederne er mange og i sidste ende er det jer, der bestemmer, hvordan løsningen skal skrues sammen. Vi kommer med gode råd og indspark.

Når restriktionerne er på plads og løsningen bestemt og sat i gang, så udfører uniformerede vagter parkeringskontrol i området med jævne mellemrum efter aftale. Desuden kan vores medarbejdere tilkaldes døgnet rundt alle ugens dage, så I til hver en tid kan komme uvedkommende parkering til livs. Det giver ikke bare en større fleksibilitet i hverdagen, men virker også forebyggende på hærværk og tyveri.

 

Erhvervsparkering med elektronisk parkeringsløsning

For virksomhedsdomiciler – store som små – er det nødvendigt med en fleksibel parkeringsløsning, der fungerer let og upåklageligt for både medarbejdere, kunder og leverandører, så førstehåndindtrykket bliver professionelt. Her er vores digitale tabletløsning et yderst populært produkt, der ikke bare gør det nemt at være gæst i bygningen, det sparer også receptionisten for arbejde.

En tablet placeres typisk ved indgangen til virksomheden, i foyeren eller ved receptionen. Her kan parkanten selv indtaste sit registreringsnummer og dermed få parkeringstilladelse i et foruddefineret tidsrum. For at gøre det så nemt og bekvemt som muligt har vi udviklet en applikation, der kan tilpasses jeres specifikke behov. Det er altså jer, der sætter rammerne.

Denne løsning betyder, at besøgende i virksomheden ikke skal gå tilbage til bilen med en parkeringstilladelse, og desuden efterlader den et professionelt og effektivt førstehåndsindtryk.

 

Uniformerede parkeringsvagter med et højt serviceniveau

Hos KbhPark anerkender vi naturligvis værdien af et gennemgående og højt serviceniveau i alle aspekter af en virksomhed, og derfor er vores parkeringsvagter uddannet til at håndtere deres opgaver med respekt for den enkelte parkant og med service i højsædet. Det gælder spørgsmål i forbindelse med parkering, lige såvel som det gælder klager over eventuelle parkeringsafgifter.

Samtidig er vores parkeringsvagter uniformerede, så det er tydeligt for både medarbejdere og besøgende, at de er til stede for at udføre parkeringskontrol.

 

Har du modtaget et kontrolgebyr?

& har du en indsigelse imod denne?

Læs mere her

Skal vi have en snak om din parkeringsplads?

Så lad os ringe dig op.

Udfyld formularen - Vi vender tilbage inden for 24 timer.
OBS! Indsigelser og spørgsmål vedr. kontrolgebyrer kan kun ske via hjemmesiden www.pklage.dk.

    Vælg kontaktårsag (Påkrævet)

    Navn (Påkrævet)

    Telefon (Påkrævet)

    Evt. kommentar

    Skulle du have modtaget et kontrolgebyr på et af KbhParks parkeringarealer, som du finder uberettiget, bedes man henvende sig til os senest 10 dage efter udstedelsen. Alle klager bedes indgivet skriftligt. Ved indgivelse af klage via www.pklage.dk sættes sagen i bero indtil afgørelse.

    Vi bruger cookies og lagrer diverse informationer omkring dig, for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies og vores persondatapolitik.

    Jeg accepterer Læs mere